Forlaget SøftenDal |
|
|||||
| Ny bog: Svenskerne kommer - Anna,
Stine, Truels, Leander og alle de andre. Om de svenske indvandrere der kom til Hinnerup-Hammel-området i sidste halvdel af 1800-tallet. Bogen er nu til salg i Hinnerup Boghandel samt Gods og Guld i Hammel - og den kan bestilles gennem boghandler. Det varer lidt inden den kan lånes på bibliotekerne. Du kan også bestille bogen fra forlaget, men her bliver vi desværre nødt til at bede dig betale for portoen også. Send en mail til forlaget på soeftendal@gmail.com med din bestilling. Så sender vi bogen/bøgerne med en regning som du kan betale med MobilePay eller indbetalingskort. Du kan også bestille på telefon 24676133. Pris: 149 kr |
![]() |
Fra 1855 til et stykke
ind i 1900-
tallet kom der op imod 100.000 svenskere til Danmark.
De fleste var fattige jordbrugere der flygtede fra sult og
elendighed. Især i slutningen af 1860’erne var høsten
så dårlig at folk bogstavelig talt døde af sult. Langt de fleste svenske udvandrere drog over Atlanterhavet til USA. Men mange nøjedes med at sejle til Danmark. Det var lettere, billigere og ikke helt så ukendt. Og det var ikke så svært at komme hjem igen. I begyndelsen kom de fleste svenskere til Danmark som gæste-arbejdere. De havde indgået en aftale med en ’fæstemand’ der sikrede dem arbejde på en dansk gård, ofte på en herregård eller en anden større gård. I Danmark var deres arbejdskraft velkommen. På gårdene havde man travlt med at udvikle driften, blandt andet ved at dræne og mergle. Og ved at lave smør. Så der var behov for både drænings-arbejdere, røgtere, malkepiger, høstfolk – og for folk til at hakke roer. Oven i købet fik svenskerne en lavere løn end de danske tjenestefolk. Det førte selvfølgelig til at de blev hængt ud som løntrykkere. Generelt ser det dog ud til at de svenske og danske tjenestefolk kom fredeligt ud af det sammen. I hvert fald blev svenskerne mødre eller fædre til et stort antal ’blandede’ børn, mange født uden for ægteskab. Men mange af de hel- og halvsvenske børn fik kun et kort liv. Nogle af svenskerne tog hjem igen, andre til USA eller New Zealand. De fleste blev dog boende – og blev danskere. Måske er du en af deres efterkommere? |
||||
| Forlaget
SøftenDal er et mikroforlag der har eksisteret siden 1990. Det har
siden da udgivet godt et dusin bøger. Du kan se de to nyeste på denne
side. Og længst til højre ses en liste med de titler der endnu er på
lager. Du køber på den gammeldags måde: send en mail til forlaget på soeftendal@gmail.com med din bestilling. Så sender vi bøgerne med en regning som du kan betale med MobilePay eller indbetalingskort. Du kan også bestille på telefon 24676133. |
Peder Meyhoff:Rundt om Overdrevet - bofællesskab i tiden (2021)Pris 120 kr + porto |
![]() Peder Meyhoff:En sønderjysk familie mellem dansk og tysk (2020)Pris 100 kr + porto |
Tidligere udgivelser, der
endnu er på lager:
|
|||
| I
2020 holdt Bofællesskabet Overdrevet i Hinnerup 40 års-jubilæum. Og i
den anledning udgav Peder Meyhoff, der selv bor i
Overdrevet, en
personlig præget beretning om livet i bofællesskabet og om
omgivelsernes syn på bofællesskaber. Bogen tager udgangspunkt i forfatterens egne erindringer, men også mange andre tidligere og nuværende beboere kommer til orde. Det samme gør også naboer og mange andre. Blandt andet kan man læse om den modstand, der var i lokalområdet i 1978, hvor bofællesskabets lokalplan var i høring. Forfatteren kalder det selv en halvt subjektiv og halvt objektiv fremstilling. Bogen beskriver ikke kun hvad der skete dér ude på Overdrevet, men også hvordan forfatteren og de andre beboere oplevede livet i fællesskabet. |
I
bogen sætter Peder Meyhoff fokus på sin families komplicerede bane
mellem det danske, det tyske og det neutrale. Og det er virkelig
kompliceret, men for det meste er det gået stille og roligt – og
de forskellige dele af familien har uden problemer kunnet omgås. Det
har også været nødvendigt, for mange af familiens ægteskaber er
blandede, hvor den ene part har en dansk baggrund, og en anden en
tysk. Bogen indledes med dette citat ”Hendes modersmål var plattysk. Men naboen talte dansk – og mærkeligt nok forstod de hinanden”. For sådan var det – for det meste – både i Meyhoff-slægten og i Sønderjylland som helhed. Men der var undtagelser - perioder hvor bølgerne gik højt. Både i familien og i Sønderjylland generelt. |
|||||